2010 til 2020 - FRA DÅRLIG BORGERSAMVITTIGHED TIL BORGERLYST

Andreas Lloyd og Nadja Pass på åbningsdagen for Borgerlyst-udstillingen på Dansk Arkitektur Center

Andreas Lloyd og Nadja Pass på åbningsdagen for Borgerlyst-udstillingen på Dansk Arkitektur Center

Hvis der er én ting, der virkelig adskiller det seneste årti fra resten af mit liv, så er det, at de seneste 10 år har stået i borgerlystens tegn.

Ideen til det, der sidenhen blev til Samfundslaboratoriet Borgerlyst krystalliserede sig i november 2009, mens jeg stod i kø for at stemme til kommunalvalget. Jeg blev helt slukøret ved tanken om at skulle sætte endnu et forkølet kryds og fik dårlig borger-samvittighed over, at jeg kun deltog aktivt i demokratiet, når jeg stemte. I de fire år mellem valgene og folkeafstemningerne tænkte jeg bare "nogen burde gøre noget" i stedet for at tænke over, hvad jeg selv kunne gøre. Jeg skammede mig over at være "faldet gennem det danske system", fordi jeg blev så træt bare ved tanken generalforsamlinger, vedtægter og talerækker, at jeg aldrig fik gjort noget ved alle mine gode ideer og intentioner.

I den kø traf jeg beslutningen om, at når jeg trådte ud på den anden side af stemmeboksen, skulle jeg være en af dem, der var med til at gøre noget. Jeg vidste hverken hvad eller hvordan - men det måtte kunne blive nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen.

For at blive klogere på det hele talte jeg med en masse mennesker om deres forhold til demokratiet, virkelyst og samfundsengagement. Og det viste sig hurtigt, at jeg langtfra var den eneste, der havde det sådan. Faktisk opdagede jeg, at der var et kolossalt forløst potentiale af godtfolk, der virkelig gerne ville være med til at gøre noget - ligesom mig selv havde de bare svært ved at finde ud af, hvor de skulle gøre af deres borgerlyst.

En af dem jeg talte længe med tidligt i forløbet var Andreas Lloyd, der meget tydeligt sagde: "Det der er spændende, og det vil jeg gerne gøre sammen med dig".

Og fra november 2009 til grundlovsdag 2010, hvor vi holdt åbningsfest i VEGA, mødtes han og jeg konstant for at udvikle og trykprøve vores mange ideer.

Det var spændende, opløftende, udfordrende og sjovt at kaste sig ud i udforskningen af et helt nyt felt og at bruge os selv som forsøgskaniner mange gange undervejs.

Vi havde fra starten besluttet at arbejde helt uafhængigt af partier og organisationer - og at se, hvor langt to helt almindelige borgere kunne nå uden at have nogen midler til at gøre det for - alene i kraft af vores egen Borgerlyst.

Set i bakspejlet viste det sig at være overraskende langt...

I løbet af de 10 år har vi udgivet 3 håndbøger, som vi ofte hører har hjulpet mange andre godt videre med deres egne borgerlystne projekter; folk over hele landet er begyndt at holde deres egne Samtalesaloner; vi har blevet en del af det store borgerlystne økosystem, hvor vi har lært et bredt spektrum af aktivister, nytænkere, fællesskabere og socialøkonomer med vidt forskellige politiske overbevisninger at kende og er løbende blevet klogere på borgerlystens faldgruber og udviklingspotentialer ved at følge dem - og vi har glædet os over, at de tæt har fulgt med i vores eksperimenter og støttet os hele vejen. Vi har været inviteret til Færøerne, London og Helsinki for at hjælpe andre godt igang med deres borgerlystne projekter...

Og samtidig skete der noget helt uventet. For mens vi knoklede rundt på græsrodsplan, begyndte vi samtidig at blive inviteret ind på de bonede gulve for at hjælpe med forskellige former for samskabelse og politikudvikling: Vi har hjulpet ministerier, kommuner og organisationer med forskellige former for samskabelse og politikudvikling; Dansk Arkitektur Center inviterede os til at lave en udstilling om borgerlyst i praksis; vi har videreudviklet vores samtalesalonteknikker til nye konferenceformater og løsningslaboratorier... Sidste år var jeg en del af den arbejdsgruppe, der skulle hjælpe Folketinget med at nytænke samtaledemokratiet på Slotsholmen...

En eksplosiv udvikling, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig kunne opstå ud af noget, der mest af alt udsprang af rigtig dårlig borgersamvittighed.

Men hvor er jeg dog taknemmelige over alt det nye jeg har lært og er blevet inspireret til at udvikle siden da- og ikke mindst over alle de fantastiske nye, engagerede, inspirerende mennesker, Borgerlyst har bragt ind i mit liv de seneste 10 år.

Nu er jeg virkelig spændt på, hvad 20'erne bringer af eventyr, udforskninger, godtfolk og store aha-oplevelser. Og jeg glæder mig til at udleve dem sammen med jer...

Previous
Previous

At være eller ikke at være et mensch

Next
Next

Om at åbne nye verdener for hinanden