Låge 23: Samtaler
“Hvordan har du det med at stikke ud? Fortæl om en samtale, der opstod, fordi du eller din samtalepartner stak ud fra mængden.”
I formiddags var jeg gæst i Radio Loud-programmet “Kogepunktet”, der handlede om at skabe bedre samtaler omkring julebordene. Og - viste det sig - især om at undgå konflikter. De andre gæster var henholdsvis en familiepsykolog, en konfliktmægler og en konservativ mor og hendes socialdemokratiske søn.
Det var en fin snak, hvor mine hovedpointer var, at vi ikke skal være sp bange for uenighed og at det i sig selv er konfliktoptrappende, straks at kalde uenigheder for konflikter. Hvorfor fokuserer vi ikke i stedet på uenigheder som en chance for at lære nye perspektiver at kende og forstå nye sider af hinanden? Og desuden at det kan være en god ide at styre udenom de klassiske - og ofte fortærskede - konfliktemner og i stedet stille hinanden overraskende spørgsmål (der med fordel kan være formuleret af nogle andre (det er jo det der er tricket i Samtalesaloner og samtalespil ala Genopbyggerne - at man får en undskyldning for at springe direkte til det spændende, fordi værten eller spillet “bestemmer” det. Så er det langt mindre sårbart, end hvis man selv byder ind med et uventet spørgsmål).
Ca halvvejs i programmet skete der noget interessant. En anden studievært gæstede studiet og fortalte, hvor dårligt han altid havde det med at skulle hjem til jul. Fordi han havde truffet nogle helt andre livsvalg end resten af sin familie og følte sig som det sorte får, ingen rigtigt forstod.
Fordi han var så personlig og ærlig blev vi andre det også. Og det udviklede sig pludselig til en meget rørende mikroudgave af “Monopolet”. Der alt sammen handlede om, hvor svært det - stadig - er at stikke ud fra mængden. Og som igenigen var et eksempel på, hvor meget mere interessant det meste bliver, når nogen gør det. Og tør det.