Låge 24: Uvished

“Fortæl om en oplevelse, du husker som eventyrlig. Hvad er forskellen på oplevelser, du har planlagt på forhånd og dem, der opstår uventet?”

I disse dage er jeg tjekket ind på det helt nye hotel ved Knippelsbro, fordi det er næstennabo til det sted, jeg skal fejre jul i aften.

Det føles stadig vildt eksotisk for mig at bo på hotel i København. Ikke mindst på et hotel som dette, der er så internationalt skåret, at alle som udgangspunkt adresserer hinanden på engelsk. Og især fordi vi på grund af pandemien er så få gæster, at personalet er klart i overtal.

Det er sjovt at se byen fra helt andre vinkler end dem jeg kender ud og ind. Og fir eksempel pudsigt, at der fra mit værelse er en slags dobbeltudsigt over havneløbet, Den Sorte Diamant og Tivoli, mens Knippels Bros fine tårn og trafik spejler sig i nabohusets facade.

Juletid på denne type hoteller minder mig om årene, hvor mine forældre boede i Beijing og vi udover den faste tradition med at spise Peking and juleaften, altid tog et par dage til en kinesisk provins, der ville have været komplet umuligt at nå frem til, hvis vi bare havde planlagt en rejse hjemmmefra Danmark, men som åbnede sig for os, fordi mine forældre kunne planlægge rejserne fra Beijing.

Lige nu føles det som fjerne fortid. For efter en barndom og en ungdom, hvor jeg rejste konstant, skruede heg gevaldigt ned for rejseblusset for et par år siden pga klimaforandringerne. Og med pandemien oveni er det efterhånden meget længe siden, jeg har rejst-rejst.

Men det tankevækkende er, at jeg slet ikke føler mit liv er blevet eventyrligt af den grund. Det er bare en anden form for eventyr. Og det at være flyttet til Kerteminde føles stadig som et eventyr, ligesom København også føles eventyrlig på en helt anden måde nu, hvor jeg kommer som (meget hyppig) gæst.

Og i morges føltes det virkelig som om jeg var med i et mærkeligt eventyr - meget konkret Palle Alene i Verden - fordi jeg længe var den eneste gæst i morgenmadsrestauranten. Dér stod hele den kolossale buffet med mimomsas og en klar til at lave omelettes cooked to order og ventede på, at heg gik ombord i overdådighederne.

“You are the Queen of the restaurant” sagde tjeneren og så fik vi en lang sludder om hotelskibet under pandemien. Og så sad jeg ellers der og læste min bog og drak kaffe og nippede til de mange lækkerier i timevis.

Og intet af alt det her, ville være sket, hvis ikke det var for pandemien. For det første skulle jeg oprindeligt have holdt jul et helt andet sted, men planerne blev ommikronændret. Jeg ville ikke være tjekket ind på et hotel som dette hvis ikke det var fordi der var massive “shit vi har åbnet et helt nyt hotel midt under en pandemi-rabatter”. Jeg ville ikke have haft timevis til at være dronning af restauranten, hvis ikke det var fordi at en hel stribe af de københavnervenner jeg skille have gået tur med her til formiddag lige havde positiv alle sammen. Og tjeneren ville ikke have haft tid til at sludre så længe, hvis der havde været flere gæster.

Men nu var det sådan omstændighederne pludselig var i en lille international luksusboble midt i København. Og det udviklede sig pludselig til sit eget lille juleeventyr.