Låge 22: Fejltilstand

"Hvordan og hvornår tester du dine ideer? Og hvad skal der til for, at du føler dig rigtigt klar?"

22. december kom og gik, uden at jeg fik skrevet en kalenderlågetekst. Men i det mindste snød jeg lidt og besluttede, at den 22. i sig selv skulle være et eksempel på Genopbyggerkort No 18 - og handle om "livet i beta" og "den acceptable fejltilstand".

"Beta-tankegangen" blev jeg introduceret til at Andreas Lloyd under vores Borgerlyst-samarbejde. Det er hentet fra open-source-software-bevægelsen, hvor man konstant tester nye versioner af de nye løsninger, man arbejder på. Man lancerer løbende ufærdige versioner af løsningerne, der trods alt er færdige nok til at udgøre en "acceptabel fejltilstand" og får så en masse mennesker - "betatestere" - til at afprøve løsningerne undervejs - og de rapporterer tilbage, når noget ikke fungerer, er svært at forstå eller linker det forkerte sted hen. På den måde bliver man meget klogere på funktionerne, end man ville have kunnet tænke sig til selv. Så i stedet for at vente med at lancere en løsning, man selv tror er helt perfekt, og alt for sent opdage, at der var nogle grundlæggende ting galt med løsningen, har man løbende fået justeret produktet ud fra "rigtige" brugeres behov og reaktioner.

Det var en kæmpe erkendelse for mig at stifte bekendtskab med bbeta-tankegangen. For det gjorde mig meget modigere i forhold til at kaste mig ud i nye projekter, som jeg ikke anene, hvordan ville ende.

Og genopbyggernes decemberkalender er et godt eksempel på en ide, der helt sikkert aldrig ville være blevet til noget, hvis jeg aftalt med mig selv, at der død pine skulle komme en kalenderlågetekst hver dag. Det var klart intentionen, men jeg vidste også godt, at den ville blive udfordret af alle decemberhverdagens realiteter. Nogle dages travlhed, andre dages manglende inspiration, flere dages ture til København uden hverken skrivetid eller computer. Der var ingen, der havde bedt mig om at lave kalenderen, og jeg vidste ikke engang rigtigt, om der var nogen, der fulgte med. Så det nemmeste i hele verden ville have været bare at droppe ideen igen, selvom jeg var tænkt og begejstret, da jeg fik den. For jeg havde virkelig lyst til at lave denne lille skriveøvelse, hvor jeg - næsten - hver dag forholdt mig til et af genopbyggernekortene på ny.

Med denne tekst har jeg gennemført projektet. Nogle tekster er klart stærkere end andre, men de er der. Nogle tekster, kort og pointer blev klumpet mere sammen, end jeg lige havde forestillet mig. Men de er der. Og skriveprocessen har - på den gode måde - "tvunget" mig til at reflektere over alt det, der er sket i løbet af det år, der er gået siden jeg skrev Genopbyggerne. Hvad har overrasket mig, hvad vi lært, hvad har udviklet sig anderledes end forventet? Og hvordan har det påvirket mig og mit syn på sagerne, at jeg nu pludselig bor på landet, hvorfra min verden nu går? Resultatet er langt fra perfekt. Men pointen er, at det trods alt er der. Og at det, der er, er langt bedre, end hvis der ingenting var.

Jo mere jeg tænker over det, jo bedre egner netop dette kort sig derfor også til en slags "nytårslåge".

For der er noget helt særligt over de første dage efter nytår. Så meget forhåbninger og fortrøstninger. Så mange ideer, så mange gode intentioner, så mange nytårsforsæt. Euforien over at kunne starte på en frisk.

Og hvad er det så, der næsten altid sker?

Alt for ofte kaster vi alle de gode intentioner over bord, fordi vi opdager, at vi alligevel ikke kan opfylde dem til punkt og prikke. Vi "falder i". Fra slankekuren, rygestoppet, den "hvide" alkoholfrie januar... Hverdagens banaliteter overhaler vores store drømme om et nyt og bedre arbejdsliv, mere balance, større ambitioner. De ideer, vi lod os beruse af i nytårets euforiske alkoholtåger forekommer pludselig helt urealistiske - og vi minder os selv om, at "nu er vi jo også voksne og man skal jo vælge sine kampe".

Vi udskyder vores nye liv og store drømme til vi føler os "rigtigt klar". Problemet er bare, at den eneste måde at blive rigtigt klar på er bare at gå igang. Og leve med, at tilværelsen er én lang acceptabel fejltilstand.

Hvor man indimellem fejler, falder i. Men hvor man samtidig også lærer af hver eneste fejl - og næsten altid kan vælge at kravle op igen. Rejse sig fra faldet.

Udfordringen er, at rigtig mange af os - undertegnede i høj grad inklusive - har det med at tænke "enten eller" i stedet for at glæde os over de små sejre undervejs. Den kage, cigaret eller sjus, man trods alt sprang over. Den motion, man trods alt fik dyrket, selvom det var mindre end man havde lovet sig selv, er det mere end ingenting. De små forandringer i hverdagen, man trods alt fik implementeret. De ideer, man alligevel fik realiseret. De tekster, man trods alt fik skrevet...

For alle de bitte små skridt er jo vigtige skridt på vejen og hver især bedre end ingenting. Om ikke andet, fordi de træner os op til at gøre det en lille smule bedre næste gang. Komme i lidt bedre form, styrke vores tankekraft, vække vores iderigdom, styrke vores handlekraft i hverdagen... Så vi er lidt bedre beredt til at nå vores næste - og forhåbentlig endnu mere ambitiøse mål.

Det bedste man kan gøre er at gå-i-gang. Tage de første skridt. Og så blive ved med at gå. Selvom vejen forekommer uoverskueligt lang eller knudret. For der er alligevel så mange sving, op- og nedture, man først kan se, når man når et stykke hen ad vejen.

Således også nu, hvor jeg så småt tager hul på den første hverdag i det nye år. Der ligger mange spændende opgaver og venter - men jeg kan også mærke, at jeg lige skal igang igen efter at have holdt fuldstændig fri i flere uger. Så der er det at skrive denne lille tekst en god måde lige at få vækket hjernevindigerne på...

Så med ønsket om, at vi i det nye år bliver bedre til at acceptere og glæde os over alle vores acceptable fejltilstande ønsker jeg jer et rigtig godt nytår!