Undren og spirende ideer

GENOPBYGGERNES MANDAGSSALON # 3

Genopbyggernes mandagssalon den 15. marts er inspireret af snevejret udenfor. For der er noget helt forunderligt over, at vi endelig har rigtig vinter igen midt under nedlukningsperioden.

Dels selvfølgelig fordi vi får mulighed for at tage på vintereventyr i vores egen baghave - men også fordi vintertiden på mange måder er forbundet med eftertænksomhed og fordybelse.

I modsætning til forårets buldrende kraft, er det i vinterhiet vi lader ideerne marinere, spire frem og finde rodfæste. Og ligesom vi årstidsmæssigt var begyndt at mangle "rigtig vinter" havde vi også på et mere metaforisk plan inden coronanedlukningen efterhånden skabt os tilværelse, hvor vi sprang direkte fra forår til forår. Og kun alt for sjældent skabte plads til eftertænksomhed.

Så de uger vi gennemlever lige nu er på mange måder magiske... Der er ingenting i verden så stille som sne... eller coronanedlukning. Og mens sneen daler, samler vi tanker og kræfter og ideer til fremtidens samfund...

De Genopbyggerkort, vi talte om var

No20 Cyklus
No11 Undren
No33 Metamorfose
No35 Formgivning

Som aftenens eksperiment bad vi alle deltagerne skrive et par strøtanker som svar på spørgsmålet 'Hvad har du undret dig over eller opdaget i løbet af coronatiden?'

Her sammenklippet til en lille tekst om det at undre sig, spørge og opdage noget nyt. Samskabt af alle deltagerne:


*****

"Det kan undre mig nu, at man syntes der skulle ske SÅ meget på en uge.

Det undrer mig, at vi var så dårlige til at blive hjemme når vi var små-syge.

Det undrer mig, at der ikke er flere danskere, der FØR corona havde opdaget, at Danmark er et fantastisk land med fantastisk natur. I stedet for valfartede “vi” alle til Malaga, Kreta og jeg-ved-ikke-hvad for at finde lykken og holde vores vilde charter-ferie. Men blev vi overhovedet glade dengang?

Det undrer mig, at vi havde så dårlig en mødekultur før. Jeg savner de fysiske møder, men jeg er glad for, at de virtuelle møder generelt er mere fokuserede, folk er mere nærværende og velforberedte.

Det undrer mig, at vi ikke før har fundet på at holde drikke kaffe med vores venner, der bor langt væk virtuelt før.

Hvorfor havde vi så travlt?

Hvorfor tog vi på forretningsrejse? Med fly til andre lande for kun at se en taxa og en lufthavn?

Hvorfor holdt vi ikke flere digitale møder?

Hvorfor arbejdede vi ikke meget mere hjemmefra?

Hvorfor har det ikke tidligere været ligeså ok med hjemmearbejde? Det er som om, at arbejdsgivere nu er blevet nødt til at slippe kontrollen, der mindede om gammelt tidskontrolleret arbejde. Nu må de have endnu større tillid til medarbejdere…

Hvorfor besøgte vi naturen så lidt?

Hvorfor gjorde vi ikke ting sammen hver for sig før?

Hvorfor troede vi på nødvendighedens politik, og at det var for dyrt at investere i et mere bæredygtigt samfund?

Hvorfor var det så vigtigt at have så travlt?

Før var det en værdi at være igang med alt muligt udvikling. Nu fylder det mere, at vi skal huske at have tid til at fordøje.

Nu har jeg opdaget…

… Hvor intens en kraft naturen har.

… Hvor langt der var mellem spritflaskerne før.

… Hvor afhængige vi er af at være sammen med andre mennesker.

… Hvor godt udendørsmøder og gåture er til sparring, møder og ideudvikling.

Jeg har opdaget, at det er muligt at hilse på hinanden uden kindkys og bjørnekrammer.

At møder pludselig kun tager halvdelen af tiden.

At det fungerer fint at være sammen i uderummet.

At undervisning fungerer ganske fint digitalt. Selvom jeg savner de personlige møder, som kan opstå ved fysisk samvær.

Jeg har opdaget, hvor meget forbundethed der kan opstå over så store afstande.

At man faktisk KAN få godt samvær og nærvær gennem virtuelle løsninger. Det troede jeg ikke.

At som småbørnsforældre er det befriende, at man nu også kan se sine venner til en ’digital drink’, når yngsten sover.

At tidligere var der ikke så meget øjenkontakt på stien, som jeg oplever nu.

Jeg har opdaget, at menneskelig kontakt er et meget vigtigt behov."