Historiens byggesten

Skærmbillede 2021-02-23 kl. 14.53.52.png

I går, da vi holdt Genopbyggernes Mandagssaloner # 4 havde vi fat i de historiske Genopbyggerkort. Kortene med den gule bagside. Og her kommer et medley af de historiske nedslag, inspirationskilder og tankevækkende citater deltagerne delte. Sammenklippet af Nadja Pass.

*************

Historiens Byggesten

Hvad bygger du på? 

Hvordan hjælper vi hinanden til at træffe fremsynede beslutninger?

Hvordan løfter vi ansvaret for vores medmennesker?

Hvordan genfinder vi vores undren. Vores nysgerrighed? Vores mod?


Lad os lære af…

…sangskatten og de danske sange under 2. Verdenskrig. Kæmp med de (bløde) våben, du har. Uovervindeligheden. Modet til at udtrykke sig. Sangene er et fællesskab, der beriger i nuet, og som der kan bygges videre på.

… gruppen af borgere og embedsmænd der omdannede Københavns gamle voldanlæg til de parker, vi i dag kender som Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Tivoli. Efter koleraepidemien i 1853 besluttede at fjerne voldene for at skabe mere lys og luft i byen. Men mange stod i kø for at få lov til at bebygge dem, så hvis de grønne områder ikke var blevet fredet, ville byen have mistet sine åndehuller.

…Det Moderne Gennembruds nytænkning både indenfor litteratur og kunst, men også "at sætte problemer under debat". At være reelt nysgerrig i forhold til andres synspunkter.

…hvordan man fordelte landsbykirkerne med ca 5 kilometers mellemrum over hele landet, så der aldrig var langt til det nærmeste tilflugtssted eller samlingspunkt. At man ikke tænkte i ét centrum og alt det, der er udenom; men i et netværk, hvor alle knudepunkter er lige vigtige.

…mindfullness-bølgens rejse mod indre fred - til ydre fred og større åndelighed. Bestræbelsen på at genskabe balance. Ligesom AA-forløbet er det en art Sekulariseret Åndelighed

… hvordan vi under pædagoglockouten i 2008 demonstrerede på vegne af andre, selv om man ikke selv var direkte berørt. Viljen til at træde ind, når der sker uretfærdighed, selvom det handler om en anden gruppe end ens egen.

… vindmøllesatsningen under Auken.

… Operation Klimahandling som det politiske forandringsbærende med et skævt blik til ALLE de 17 verdensmål. Bæredygtighed, der går på 3 ben - klima - social – økonomisk.

Stræb ikke efter at være en succes; men efter at give værdi.
— Einstein

Lad os bygge videre på ANDELSBEVÆLGESEN

Ideen om at stå sammen om noget, stole på fællesskabet, VILLE fællesskabet. I modsætning til at gøre det alene. At gå sammen for at tilbyde noget til flere. Ideen er stadig holdbar, også i u-landene. Det er hjælp til selvhjælp.

Det handler om at tænke arbejdskraft og ejerskab på nye måder - f.eks. deleøkonomi, donut-økonomi, økologiske bofællesskaber og Rasmus Willigs Andelsgårde som bidrag til at løse klimakrise og overforbrug. Men inspireret af de ’de gamle andelsprincipper’. (Læs: Bæredygtig stat, Rasmus Willig)

Lad os bygge videre på LIGESTILLINGSKAMPEN

Der er meget inspiration at hente i stærke kvindefællesskaber, soufragetterne og de kvinder, som fx Rosa Parks, som går foran og skaber en forandring. Og nødvendigheden af at støtte foregangskvinder i politik. Kvindernes valgret var vigtigt for kvinders muligheder og samfundets muligheder. Nu er vi gået fra kamp til ret - retten til abort er et stærkt og stadig internationalt aktuelt eksempel. Og fra rødstrømpe til #metoo

Nu er der kommet en ny bevidsthed omkring misbrug af magt. Forstå tingene på en grundlæggende ny måde som er tidsvarende og vigtigheden i at blive ved med at turde gøre det. (Læs: Klubben af Matilda Gustavsson)

Lad os bygge videre på DIGITALISERINGEN VERSION 2.0

I kraft af digitaliseringen er vi nu i stand til at opretholde og etablere nye fællesskaber. For eksempel med Do It Yourself-videoer med strik, tegning og undervisning, der har givet nye muligheder for at lære kreative sysler under corona. Så er digitaliseringen pludselig ikke længere ’ond’, men livgivende.

Digitaliseringen har også skabt mulighed for nye former for samfundslæring og videndeling. Som TED Talks, hvor engagerede mennesker og eksperter formidler deres nicheområde tilgængeligt på alle i et kort format på 18 minutter. Det er et let tilgængeligt og overskueligt format til videndeling på højt plan. Men det kunne være dejligt, hvis der også blev lavet DIALOGENS TED TALK fremfor kun enetaler.

Lad os bygge videre på HØJSKOLEBEVÆGELSEN

Dannelse til folket. Ikke bare uddannelse men dannelse, livsdannelse og måske endda bæredygtig dannelse. Herunder vigtigheden i at få alle med! På kryds og tværs af generationer, lande, sprog og politisk overbevisning. Vi skal skabe rummelighed og forstå og lytte til hinanden.

Højskolebevægelsen byder på læring i fællesskab, der også peger fremad. Det er vigtigt at have et analogt forsamlingssted, hvor man er sammen om noget der er borgerdrevet og ikke kommer ’oppefra’ - fx via en event eller et måltid.

Vi har brug for at tænke læring og dannelse på nyde måder. Med fokus på nysgerrighed og fællesskab. At skabe livslange uddannelser, der medvirker til, at man hele livet igennem kan lære mere om livet og om det samfund og den verden vi lever i. Med ’Ny Skole - Ny bevidsthed’ opstår Win-Win-Win fællesskaber. Samlingssteder, Fællesspisninger og Individualiteter som hele dele af hele fællesskabet. Og der er masser af inspiration at hente i alt fra K-skolen, aftenskolerne, folkeoplysningen og Ramasjang Skolen.

Nok er vi fattige, men vi behøver ikke også at være dumme
— Kronprinsen – den senere Christian den 8. – der tog initiativ til skoleloven året efter, Danmark var gået statsbankerot i 1813.

Lad os undersøge, hvad vi kan lære af de strukturelle forandringer og de store politiske beslutninger...

Af udviklingen fra jæger-samler til agerbrug.

Af 68’er oprøret.

Af dengang Grønland blev et amt.

Af kommunalreformen, hvor amterne forsvandt.

Af udvandringen til USA.

Af grundloven.

Af år 1900

Af pædagogikkens historie.

Af kvarterets historie. Og det ansvar for boligområdet, når man kender lokalhistorien.

Af finanskrisen. Stress-epidimien. Mediernes magt.

Af globaliseringen, der gjorde verden større.

Af Radio24syv.

Og hvad kan vi lære af de enkeltpersoner, der på forskellig vis tør gå forrest?

Af Václav Havel og Barack Obama, der begge er eksempler på uegennytte, manglende magtsyge, vil udrette noget godt, humanister.

Af Özlem Cekic og hendes åbenhed, mod, accept af forskellighed og insisteren på at ville dialogen, også med dem, hun ikke er enig med. Brobyggerne og Dialogkaffe.

Af Anders Lund Madsens hverdagspoesi. Hans evne til at se det finurlige: ’At samle det op, som andre går forbi’ - i familie med begrebet serendipitet, hvor man finder noget, man ikke vidste, at man ledte efter...

Af Karen Blixen. Grundtvig. Min biologilærer, som tog vores 10. klasse ud i skoven kl 4 om morgenen og fortalte om fuglene og deres stemmer. Rosa Parks. Min nabo. Carl Gustav Jung. Uffe Elbæk. Og af Pippi Langstrømpe?

Lad os fremhæve de gode eksempler:

1 eksempel på kampen for bedre vilkår: Capoeira, hvor slaverne praktikserede modmagt til de magtfulde).

2 eksempler på, hvordan man kan skabe rummelighed for udsatte grupper – båret af ildsjæle, hvor der er kort fra idé til handling: BZ-bevægelsen og Trampolinhuset:

3 eksempler på intelligente og nyskabende rammer for samtale / debat / heling. Både på individ- og samfundsplan: Operation Klimahandling, AA-forløbet og Sandheds- og forsoningskommisionen i Sydafrika, der handlede om tilgivelse, at se fremad og fokusere på, hvad vi kan skabe sammen. Frem for at se bagud og placere skyld.


Power to the people
— John Lennon


Sammen kan vi skabe kraftfulde borgerdrevne fællesskaber

Vi har gjort det før. Både herhjemme og i udlandet.

Når vi som enkeltpersoner ser at vi kan byde ind, bidrage og gør det. Gennem borgerdrevne fællesskaber.

Når gode kræfter danner fundament, står sammen og mobiliserer handlekraft til fordel for det fælles bedste. Bevægelser er vigtige, andelsbevægelser, fællesskaber, inspirationer. Begynd måske med 5 personer, og byg så videre til 15, så 50 og max 150 personer for at vi kan have relationer til hinanden. Klimabevægelsen er en stor inspiration, og vi kan støtte om med små cirkler til hinanden og den større bevægelse. Så vi sammen kan skabe og bryde mønstre.

Når vi står sammen om at gøre nyt og andet fx Recovery-bevægelsen i psykiatrien eller iværksatte folkehjælpen til de syriske flygtninge.

Når fælles fodslag gør stærk. Det har vi set herhjemme gennem kvindernes indtog i politik, andelsbevægelsen, Kanslergadeforliget, den danske model med arbejdsgivere og fagforeninger. & Kanslergadeforliget.

Og når verdensborgere mobiliserer sig i folkebevægelser. Hvor handlekraften sker i et stærkt fællesskab. Fællesskaber, der opstår og bliver skabt nedefra.

…Det arabiske forår.

…Rio Konferencen.

…Fredsbevægelsen: At samles om en fælles agenda og gøre opmærksom på den via fredelige demoer og sange. Upolitisk. Båret af ønsket om at undgå krig.

…Tysklands genforening: Der var et håb i tiden for 1989-1991 efter murens fald om at finde en tredje vej uden rendyrket kapitalisme eller rendyrket socialisme. Dette håb blev dog aldrig virkeliggjort bla. pga. Helmut Kohl der pacede kapitalismen igennem.

Murens Fald åbnede verden. Vi blev så fulde af håb: De fælles drømme på hver side af muren blev sluppet fri.

…Sydafrikas tilgivelse. Nelson Mandelas opfordring til at se fremad og finde muligheder og løsninger fremfor at kigge bagud og polariserer med skyld. Walk the talk - selv være det man siger man står for.

Be the change you want to see
— Ghandi
Next
Next

Undren og spirende ideer