Vild med Borgerlyst-bogen…
Er helt høj efter at have set "Vild med Bøger" på DRK for et øjeblik siden.
Mest af alt fordi Tor Nørretranders var hovedgæst og fortalte om sin nye bog "Se frem", som jeg glæder mig vildt til at læse henover juleferien. Især efter programmet nu har bekræftet min formodning om, at den handler rigtigt meget om, hvordan vi hver især kan tage ansvar der hvor vi er. Et emne og en tankegang, jeg gennem årene har været så heldig at have nogle vildt inspirerende samtaler med Tor om. Samtaler, der har været til stor inspiration i mit videre arbejde med Borgerlyst og Samtidens Akademi.
Men også fordi Jeanette Varberg fra Moesgaard var aftenens anden gæst, og jeg i efterårsferien ÅD samtlige hendes Rosenkær-forelæsninger om arkæologi og folkevandringer. Og hun blandt andet anbefaler en bog om, hvor vigtige de fysiske bøger er for vores samtaler på tværs af æraer og generationer, der går vildt i tråd med alle de tanker, jeg går og gør mig på Samtidens Akademi om, hvor vigtigt det er, at vi i vores generationer også får skrevet nogle blivende fagbøger. Vi udkommer konstant, men sætter os aldrig nogle varige aftryk som vores samtidige og fremtidige kan bygge videre på. Så det var meget spændende at hun satte alle mine tanker mere i perspektiv dér.
Og TÆNK - så slutter den gode Flemming Møldrup simpelthen af med at anbefale Andreas Lloyds og min bog "Borgerlyst - mere handlekraft i hverdagen" som en inspirerende manual til alle, der gerne selv vil begynde at handle og tage mere ansvar. Ovenikøbet i en smukt patineret udgave, der vidner om, at han faktisk har bladret mere end almindeligt meget i den.
Dejligt program, der kan ses lige her: https://www.dr.dk/tv/se/vild-med-boeger/-/vild-med-boeger-10#!/28:11