18 år med Reflexioner, eksperimenter og egne veje

I dag er det 18 år siden, jeg stiftede mit anpartsselskab Reflexioner ApS. Jeg havde som altid valgt datoen med omhu: Kyndelmisse signalerer vendepunkt og den 02.02.2002 spejler sig så smukt i dags dato 02.02.2020.

Indvendig føles det meget rigtigt, at Reflexioner lige netop nu fylder 18 år. Jeg kan mærke en helt ny form for myndighed spire frem både i mig selv og i virksomheden. 

SÅ HER PÅ TÆRSKLEN TIL NYE KAPITLER, HÅBER JEG DET KAN VÆRE TIL INSPIRATION, AT JEG DELER NOGLE AF DE VIGTIGE TING, JEG HAR LÆRT I DE FØRSTE 18 FORMATIVE ÅR: 

- JEG HAR LÆRT, at alt det nørdede, kiksede og pudsige, jeg blev drillet med som barn, har udviklet sig til at være nogle af mine allerstørste styrker som voksen. Og det taler jeg virkelig tit med børn og unge om i dag, hvis de stikker lidt ud og kæmper lidt for at finde deres egen vej gennem tilværelsen, uddannelser og begyndende arbejdsliv. For jeg har også lært, at man sjældent er så alene med sine tanker, som man tror - og at det det lidt skæve perspektiv kan rumme en stor kraft. Den største erkendelse med det fik jeg dengang, vi startede Borgerlyst. I årevis havde jeg skammet mig så meget over min dårlige borgersamvittighed, at jeg ikke havde talt med nogen om det. Men så snart jeg begyndte at tale om det, viste det sig, at der var mange andre, der ligesom mig gerne ville deltage meget mere aktivt i samfundet, men bare havde brug for nogle nemmere, sjovere og mere spontane måder at bidrage på. Så der var utroligt mange, der stimlede sammen for at hjælpe os med at få Borgerlyst godt fra start. Og siden da har jeg mange andre været taknemmelig og overvældet over, hvor mange der virkelig støtter, medudvikler og hjælper med at sprede tankerne, hvis de udspringer af et oprigtigt samtidskald.

- JEG HAR LÆRT, at det ikke i sig selv er svært at få gode ideer. Det afgørende er, om man formår at realisere dem. Og det kræver næsten altid, at man tør gå igang, selvom omstændighederne aldrig er helt så optimale, som man kunne drømme om. Uanset, hvor meget man forbereder sig bliver man aldrig rigtigt klar, før man går i gang. Selv den mest krystalklare og gennemarbejdede ide skal justeres mange gange undervejs - og nogle gange spænder det ligefrem ben, hvis den er alt for færdigformuleret fra starten, for så forekommer det langt sværere at pille det hele fra hinanden igen for at sætte det sammen på ny, selvom det ofte er nødvendigt. Man er nødt til at begive sig afsted, selvom man ikke på forhånd kan se alle trædestenene forude. De skal nok åbenbare sig efterhånden - og hvis de ikke gør det, har jeg lært, at omvejene ofte ender med at være de allermest spændende og lærerige. Det føles ikke altid sådan lige mens det står på og undervejs har mange af mine kære måttet lægge ører og skuldre til højlydt gråd og tænders gnidsel - og min computer har mange gange været i stor fare for at ryge udover altanen og er kun blevet reddet af, at jeg belært af erfaringen kunne messe "tag det roligt, det er bare fordi, der er et nybrud på vej, tag det roligt, det er bare fordi, der er et nybrud på vej." Men set i bakspejlet er det næsten altid tilfældet - at de vigtigste læringer og udviklingsmuligheder lå i de mest irriterende bump på omvejen. 

- JEG HAR LÆRT, hvordan alle projekter følger en cyklus, der svarer så nøje til årstidernes skiften, at det endte som det strukturerende princip for hele vores Borgerlyst-bog. Når ideerne bruser frem er det som en buldrende forårsforelskelse. Man kan og tør alt, og man er blind for ethvert faresignal. Sommeren er dejlig og tryg, men på et vist tidspunkt sætter efteråret uvægerligt ind og får bladene til at falde af træerne, alle projektets svage flanker fylder mest, man får lyst til at omkalfatre det hele. Og om vinteren sætter melankolien ind, mens nye ideer spirer frem gødet af komposten fra alt det gamle - og finder rodfæste, inden et nyt forår spirer frem. Jeg har lært, hvor vigtigt det er at omfavne alle årstiderne, og at bæredygtige, langtidsholdbare projekter kræver, at man holder fast og videreudvikler på de samme ideer og de samme grundtanker i nye former i stedet for hele tiden at kaste sig over noget nyt. Ligeså fristende de måtte være går det ikke at kaste sig fra forår til forår hele tiden. Gode ideer fortjener at gennemleve hele årstidscyklussen igen og igen...

Reflexioner er faktisk et vældig godt eksempel på det. For formålet dengang for 18 år siden var at udgive det tværvidenskabelige kunstmagasin Reflexioner, hvor forskere og kunstnere fortolkede det samme emne fra hvert deres perspektiv: Reflexioner om Søndagen, Holdninger, Stjerner og Rødder blev det til, inden jeg nødtvungent måtte acceptere, at det (i hvert fald ikke på det tidspunkt, for jo! : jeg drømmer stadigvæk om, at det lader sig gøre en da) var økonomisk bæredygtigt at udgive smukttrykte magasiner. 

Men grundtankerne om at skabe grundlaget for mere faglig krydsbestøvning, at flette videnskab og kunst mere sammen, at fremkalde nogle af tidens sprødeste tænkere, forskere og kunstnere gennemsyrer stadig mit virke både med Borgerlyst, Samtalesaloner og nu Samtidens Akademi. Og alene forsiden af førsteudgaven, vidner om, at både mine faibler for sommerfugle og søndage længe har været blandt mine tilværelses grundtoner. 

Kanalerne skifter, grebene og begreberne skifter, metoderne bliver videreudviklet, jeg bliver forhåbentlig hele tiden klogere... og det er virkelig dejligt at arbejde med forskellige delprojekter, der befinder sig forskellige steder i hver deres årstidscyklus og alder (mens Reflexioner i dag fylder 18, er Borgerlyst og Samtalesaloner nu 10 år gamle og Samtidens Akademi snart 3 - hver alder sine glæder og udfordringer...) Men grundlæggende er det de samme temaer, jeg igen og igen arbejder med og udkrystalliserer i forskellige former, mens de i hvert deres tempo gennemlever hver deres årstidscyklus. 

- JEG HAR LÆRT, at inspiration kan gemme sig de mest overraskende steder. Så derfor er der ikke særligt meget, jeg synes er spild af tid. 

- JEG HAR LÆRT, hvor vigtigt det er, aldrig at sætte sig for dyrt. Indimellem tjener jeg rigtigt mange penge, men for det meste prioriterer jeg at have så meget tid som muligt til at kunne dyrke alle mine nørderier og eksperimenter i "samtidens tjeneste" langt over min indtjening. Det giver mig mulighed for at føre mange af mine ideer temmelig kompromisløst ud i livet, at der ikke skal særligt meget til for, at jeg kan klare mig. Og jeg ved godt, at det virkelig lyder som en kliché, men selvom jeg indimellem virkelig har levet på en sten, har jeg lært, at for mig er livets største luksus at kunne beskæftige mig noget, jeg finder meningsfyldt. 

- JEG HAR LÆRT, at det meste arbejde for mig faktisk føles som en slags leg eller spil. Jeg synes, det er virkelig sjovt at arbejde. Især, hvis jeg står overfor en opgave, ingen andre har stået med før - og intet motiverer mig mere, end at få at vide, at noget nok er helt umuligt og aldrig vil kunne lade sig gøre. Efterhånden har jeg også lært, at jeg ikke kan tage for givet, at andre har det på samme måde... 

- JEG HAR LÆRT, hvor givende det er at arbejde tæt sammen med andre. Det har været så spændende og lærerigt at samarbejde med forskere, designere, kunstnere og praktikere i forskellige konstellationer undervejs. Om artikler, messestande, spil, udstillinger, arrangementer, artikler, bøger... Det er et tankevækkende mønster, at jeg næsten altid har haft en højt skattet nær samarbejdspartner som medudviklere af projekterne. I Reflexioner-tiden var det Caroline Beck. Borgerlyst og Samtalesaloner blev til i samarbejde med Andreas Lloyd. I disse år foregår mange af mine store udforskninger og metodeudviklinger i så nært samarbejde med Helle Solvang, at vi er begyndt at arbejde sammen under "kunstnernavnet" Solvang&Pass. Hele livet igennem har min bror Mikael Pass været min legekammerat og medudvikler; siden den spæde start på Reflexioner har grafikeren Jan Rasmussen været den, der har skabt den visuelle identitet og klædt ideerne. Og de seneste mange år har Thomas Madsen-Mygdal været den uundværlige sparringspartner på forretningsudvikling, der altid tænker alting 100 gange større end jeg selv formår. Og mange, mange flere har gennem årene hjulpet, inspireret og støttet, når det var svært. Jeg har lært, at alt hvad jeg har været med til at skabe gennem årene, bygger på masser af kollektiv vid og visdom.

- JEG HAR OGSÅ LÆRT helt utroligt meget af de mennesker jeg har samarbejdet med, når jeg som konsulent har løst opgaver i snart sagt alle sektorer, brancher og landsdele. Og når man er så nysgerrig som jeg er, er det et kolossalt privilegium at få lov at sætte sig ind i så mange forskellige fagområder og tænkemåder. 

Så tusind tak til alle jer, der på hver jeres vis har hjælper, støttet, inspireret, medudviklet og lært mig så meget undervejs. Glæder mig til at se, hvad de næste kapitler bringer - og hvad vi kommer til at lære af dem.