Samtalesaloner er et begreb og en metode, der er udviklet af Nadja Pass og Andreas Lloyd som en del af arbejdet med Samfundslaboratoriet Borgerlyst.
Samtalesaloner består af en masse små skub, der får fremmede til at falde i snak om vigtige emner. Som vært vælger man selv emnet og spørgsmålene, men formulerer det på en overraskende måde, der får gæsterne til at sætte ord på tanker, de måske aldrig har gjort sig før.
I dag er Samtalesaloner en meget udbredt metode, der bliver brugt over hele landet for at skabe mere engagerende konferencer, møder og samværsformer. Vi har også været inviteret til Torshavn og London for at hjælpe dem med at komme igang med at holde deres egne samtalesaloner. Og efterhånden har vi videreudviklet konceptet på mange måder til brug i alle sektorer, brancher og selskaber.
Samtalesaloner
- Små skub, der får folk til at falde i snak.
En overskuelig håndbog, der gør det nemt at forstå tankerne bag Samtalesalonerne. De forskellige øvelser og teknikker bliver forklaret gennem ‘dansediagrammer’.