Meget af tankegodset og metoderne på Samtidens Akademi har Nadja Pass hentet fra Samfundslaboratoriet Borgerlyst, som hun stiftede sammen med antropologen Andreas Lloyd grundlovsdag 2010.
Formålet var at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen. Vi brugte meget aktivt os selv som forsøgskaniner for at se, hvor langt to helt almindelige borgere kunne nå uden at søge støtte, uden at have en stor organisation i ryggen og uden at have en krone til at gøre det for. Det viste sig at være overraskende langt.
Det har vi skrevet et par håndbøger om, der samtidig rummer mange af de vigtigste redskaber vi har udviklet undervejs og det tankegods, der har inspireret os.
Borgerlyst - En projektbiografi
En håndbog for alle, der har lyst til at gøre en forskel i hverdagen. Her får man hjælp til at udvikle en ide fra tanke til handling; inspiration til at tænke nyt og stort; en hjælpende hånd, når man er røget ned på bunden af et iltløst hul; masser af redskaber til at bygge fællesskaber og holde faglige sammenskudsgilder - og indblik i alt det tankegods, der ligger til grund for Borgerlyst.