Skærmspat

Forslag til optagelse af nyt ord i Ordbog Over Det Danske Sprog

SKÆRMSPAT: subst. -ten

Tilstand, der med jævne mellemrum rammer homo elektronikus. Observeres og opleves oftere og oftere efter de første ca 10 års massivt intensiverede brug af smartphones, streamingtjenester og sociale medier.

Skærmspat kommer blandt andet til udtryk ved, at homo electronicus prøver at generobre det, man kalder livet, i stedet for blot at skifter fra skærm til skærm, når man går fra arbejde til fritid. Typiske symptomer på skærmspat er, at øjnene føles overbelyste, koncentrationsevnen langsomt demonteres og anatomien forkrøbles.

Den positive konsekvens af skærmspat er, at skærmspat skaber grobund for en fornyet interesse for alskens sysler, håndarbejder, puslespil, tryksager, lydfortællinger, materialefornemmelse, 3-dimensionelle oplevelser, naturoplevelser, sanseligheder, fysisk nærvær og samvær.

Previous
Previous

Bindestue spækket med mesterstrikkere

Next
Next

Søndagsskolen om SPIL