Nå, hvad laver du så?

Folk spørger så ofte, hvad det e-gent-lig er, jeg arbejder med. Og mit svar er næsten altid lidt vævende, at det jo kommer virkelig meget an på, hvilke projekter jeg er igang med lige for tiden.

Og den forgange uge er et virkelig godt eksempel på, HVOR forskelligartet, det kan være...

***

Mandag knoklede Helle Solvang og jeg videre med vores guldalderudforskning, hvor vi udvikler nye samtaleformater og prøver at spejle guldalderen i vores tid.

Tirsdag var jeg på Skov Højskole for at hjælpe Frirummet med at udvikle nye debat- og samtaleformater, der kan styrke de unges demokratiske engagement og dannelse.

Onsdag havde Helle og jeg premiere på vores Guldaldersaloner på SMK - Statens Museum for Kunst - i selve udstillingen.

Torsdag arbejde jeg videre med nogle materialer til en samtalesalon om demens, Andreas Lloyd og jeg er ved at udvikle for Gentofte Kommune i håbet om, at vi kan gøre det nemmere at tage hul på de svære samtaler om demens inden den overrasker os selv eller vores kære.

Fredag-lørdag har jeg været en del af Techfestival 2019s tænketank The Copenhagen 150, hvor jeg i selskab Thomas Madsen-Mygdal og mange af verdens førende techudviklere, investorer, designere og tænkere har været med til at formulere "The tech pledge" der forhåbentlig kan være med til at sikre en mere ansvarlig tilgang til fremtidens teknologi.

I dag er det søndag og bogstaveligt talt hviledag. Der skal helst ikke ske så meget andet, end at jeg skal være meget, meget stille og lade alle de mange tanker og indtryk marinere.

***

Efter sådan en uge føler jeg mig så utroligt priviligeret over at jeg konstant får så varieret et indblik i så mange sider af samfundet og får lov at arbejde tæt sammen med så mange mennesker, der virkelig brænder for det, de laver.

Fællesnævneren for de projekter, jeg engagerer mig i - udover alle mine egne eksperimenter på akademiet - er, at de altid prøver at udforske vores tids udfordringer og udviklingspotentialer - og at være med til at udvikle konkrete bud på, hvordan vores samtid kan blive lidt bedre.

Og set i lyset af guldalderudforskningen, værdsætter jeg virkelig, at på den måde får mulighed for at bidrage til den faglige krydsbestøvning, der var en vigtig del af forklaringen på, hvordan guldalderen i sin tid kunne opstå i kølvandet på statsbankerot, Københavns bombardement og tabet af Norge - og som jeg sådan håber, jeg med Samtidens Akademi kan understøtte i vores tid.

Så vi ikke lader os slå ud af kriser, modløshed og magtesløshed, men i stedet styrker hinanden i troen på, at det nytter. Og som hinandens samtidige bliver bedre til at løfte hver vores lille del af ansvaret for vores fælles samtid.