Alt kan ske i køen til kommunalvalget
Nu hvor det ringer ind til kommunalvalg, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på dengang i 2009, hvor jeg stod i kø til at stemme ved kommunalvalget og fik ideen til det, der sidenhen blev til Borgerlyst, Samtalesaloner og faktisk også danner et væsentligt grundlag for mit nuværende virke som rektor for Samtidens Akademi.
For mens jeg stod der i den lange kø og blev ramt af en kolossalt dårlig borgersamvittighed. Hvorfor var det kun når jeg satte mit forkølede kryds en gang hvert fjerde år, at jeg deltog aktivt i samfundet? Hvorfor tog jeg ikke meget mere ansvar i dagligdagen? Tænk hvor meget jeg kunne være med til at gøre i de fire år mellem valgene og folkeafstemningerne, hvis jeg selv begyndte at tage ansvar, når jeg så noget, der kunne blive bedre i stedet for altid automatisk at tænke, at "nogen burde gøre noget". Og de nogen var altid nogle andre end mig selv. Oftest kommunen.
Jeg har aldrig været god til foreningsliv og generalforsamlinger. Og jeg kan umuligt bekende mig til ét parti. Men det behøvede jo ikke at være ensbetydende med, at jeg så slet intet gjorde. Jeg savnede bare gode anledninger til og muligheder for at yde mit bidrag.
I dén kø for 8 år siden besluttede jeg, at når jeg havde sat mit kryds og trådte ud på den anden side af forhænget, skulle jeg være en af dem, der var med til at gøre noget. Og det jeg ville starte med at gøre var, at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at deltage aktivt i samfundet og bruge sin handlekraft i hverdagen.
Og dér stod jeg så på den anden side af stemmeboksen og skulle igang med det... og anede selvfølgelig ikke hvordan, jeg skulle gøre det.
Det første jeg gjorde var at begynde at tale med en masse meget forskellige mennesker - jeg havde simpelthen mit lille videokamera med rundt alle vegne og hver gang jeg mødtes med venner, havde møder eller så min familie spurgte jeg, om ikke jeg måtte stille dem de samme 10 spørgsmål om demokrati og engagement.
De mange filmklip var vanvittigt inspirerende og bragte min fornemmelse for demokratiets aktuelle udfordringer langt ud over min egen synsvinkel og næsetip. Og disse sammenklip er stadig sjove og rørende at se her på valgdagen.
Nedenfor kan du se et remix af nogle af de svar, der dukkede op, når jeg spurgte "Hvad er borgerlyst"? Et ord der på daværende tidspunkt ikke eksisterede, så alle svarer der helt umiddelbare tanker om ordet.
Og i dagens anledning kan det også være sjovt at gense remixet af de forskellige svar på spørgsmålet: "Hvordan har du det, når du afgiver din stemme?" : https://vimeo.com/129090093
En af dem jeg begyndte at tale meget ved var Andreas Lloyd, der ret kort efter sagde, at han gerne ville være med til at udvikle det sammen med mig. Og hvad der derefter skete udviklede sig til lidt af et eventyr som kan du læse om i vores bog, som du downloade gratis her: http://borgerlyst.dk/bog
Men den korte version af bogen er, at det viste sig at være helt vildt hvor langt to helt almindelige borgere nå uden at have en krone på lommen, uden at søge støtte og uden at have en større organisation i ryggen.
Da først vi begyndte at tale borgerlyst, viste det sig, at der var utroligt mange andre, der kendte den samme længsel efter at bidrage til noget mere meningsfuldt, men bare ikke rigtigt vidste hvordan de skulle komme igang. Da først vi introducerede Samtalesaloner viste det sig, at rigtig mange andre end os også havde lyst til at mødes på nye måder og have væsentlige samtaler og vigtige emner på kryds og tværs af generationer, fag, ståsteder og politiske overbevisninger. Og da først vi tog det første skridt var det fantastisk at opleve, hvor mange skønne mennesker, der piblede frem for at bakke op og hjælpe os videre.
Det er simpelthen helt utroligt, hvor mange fantastiske mennesker, der er kommet ind i mit liv siden da og hvor meget, vi har formået at skabe sammen.
Ikke kun på individplan - for det har også været herligt at opdage, hvor mange ligesindede vi lærte at kende rundt om i landet, der var godt igang med større initiativer. Både blandt de sociale, grønne og kulturelle iværksættere - blandt mange andre de gode folk fra Sager der Samler i Aarhus, der lige har skrevet en kronik i Politiken om, hvor vigtigt det er også at engagere sig mellem valgene og folkeafstemningerne. Jeg kunne ikke være mere enig...
Men også indenfor systemet, hvor det har været utroligt "samfundssindsbekræftende" at møde de mange mennesker rundt om i kommunerne, der gennem deres daglige virke virkelig kæmper for at gøre en forskel.
Så mens jeg for 8 siden stod frusteret og med massiv dårlig borgersamvittighed i køen foran stemmeurnen, går jeg derhen om lidt med en fornyet tro på det hele baseret på mine seneste 8 års intensive udforskning af demokratiet og engagementet.
Selve systemet og især mediernes dækning af det politiske synes jeg stadig trænger til at blive nytænkt og genopdyrket. Men jeg er ikke længere i tvivl om, at borgerlysten trives derude og at der er stort uudnyttet potentiale af gode folk, der gerne bidrager så snart de kan se meningen med det og nemt kan se, hvordan de kommer fra tanke til handling. Og på det personlige plan har det ændret mig og mit liv for altid at have oplevet, hvor meget man egentlig kan forandre, hvis man går igang, kan leve med at det også er mega-hårdt indimellem og sørger for, at lysten også kan være med til at drive værket.
God valgdag derude! Og sig endelig til, hvis du kan lege i de fire år, der går inden næste kommunalvalg...