DE DER SMÅ TEGN PÅ TIDERNES SKIFTEN

Sidder lige i Vester Kopi for første gang i mange år, da jeg har en ret god hjemmeprinter, der klarer det meste.

Men i dag, hvor jeg skal kopiere hundredevis af sangtekster til Syngesalonen under stjernerne på mandag, skønnede jeg, at der måtte større maskiner til...

“Lad mig se filen”, siger den flinke mand bag skranken.

“Jeg har dem såmænd med på helt almindeligt papir”, siger jeg. “Jeg tænkte, at de her var lige til at smide i arkføderen”

“Nå det må jeg nok sige”, siger han, mens hjælpsomt fodrer arkføderen på den nærmeste maskine for mig. “Det sker ikke så ofte længere.”

Og så jammer arkføderen. Og vi må prøve en ny maskine. Og en ny, før han tager dem “med om bagved i stedet, for arkføderne går åbenbart i udu, når de ikke bliver brugt.”

Maskinerne fungerer i øvrigt fint til de mindre, manuelle opgaver, jeg selv ordner imens.

Vildt nok. Så var arkfødernes tid også for længst forbi, uden man havde nået at opdage, hvor meget man også selv havde ændret vaner imens...