Med udgangspunkt i de samtalesaloner Nadja Pass udviklede i samarbejde med Andreas Lloyd som en del af Samfundslaboratoriet Borgerlyst.
I dag foregår det meste af denne udforskning i værkstedet hos Solvang&Pass, hvor Helle Solvang og Nadja Pass sammen dyrker deres interesse for samtalekultur, spørgsmålets kraft, nye mødeformer, velfunderet værtskab og sproglige fornyelser.
Nogle gange er det selve samtalerne, der er arrangementets omdrejningspunkt - som for eksempel, da Helle Solvang & Mary-Alice Arthur sammen stod for en to-dages ‘Question Quest’, hvor vi udforskede spørgsmålet kraft og anatomi.
Derudover indgår meget ofte samtaleelementer i arrangementerne på Samtidens Akademi. Til Kunstskole&Kaffeslabberas på Statens Museum for Kunst tager samtalerne udgangspunkt i værkerne. Til Orglets Kraft i Lindevang Kirke handlede samtalerne om livets lydspor. Til Afmagt&Håb handlede samtalerne om begge dele på baggrund af filosofiske oplæg om afmagt. Når vi holder Samtalesalon om Døden på Assistenskirkegården foregår samtalerne vandrende rundt mellem gravene og alle de botaniske overdådigheder på kirkegården. Og det er helt naturlig del af søndagsskolerne, at vi mixer inspirationsoplæg, værksteder og samtaler om dagens emne.