Vær med i skattejagten…
Genopbyggernes Skattejagt er en fælles leg, mens vi er isoleret hver for sig. Det gælder om at matche Genopbygger-kortene med ting vi finder i naturen, skufferne, gemmerne, bøgerne, taskerne, tankerne…
Man vælger selv, om man vil matche ud fra farve, facon og indhold. Om det skal være poetisk, sjovt eller overraskende. Gerne lidt af hvert…
Hvis du vil være med, kan du dele dit billede i Facebook-gruppen Genopbyggerne, hvor mange følger med i legen - eller sende det til nadja@genopbyggerne.dk. Så lægger vi det op her i galleriet.
Nadja Pass: "Det var da jeg så denne porcelænsfugl i vindueskarmen, der matchede No43 Tænkelommer, at jeg fik ideen til skattejagten. Siden begyndte at jeg spejde efter levende spætmejser og rødkælke"

Anne Kofod: "Kort nr. 17 Variation Matcher decoupage med min mormors skrivehæfter. Min mormor var fra 1924, så skrivehæfterne er fra hendes første skoleår i begyndelsen af 1930’erne"

Monica Krog-Meyer: "Kort no. 3: Byliv"

Nina Faartoft: "Billedet bag ved kortet er taget inde i en luftballon (inden vi steg om bord, skulle den lige "pustes" op). Det er altid inspirerende at få nye vinkler på."

Helle Krog-Meyer: "Det er skøn hjernegymnastik at finde på disse!"

Iben Rouw: "Skattejagt efter ting, der matcher et kort i Genopbyggerne. Tavlen i mit køkken er malet direkte på væggen og forsynet med urværket fra et billigt Ikea-ur."

Pernille Sonne: "Farfars gamle ur. Sammen med ham var der altid masser af tid ❤ og kærlig nærvær. Værd at efterleve."


Nadja Pass: "No 43 TÆNKELOMMER Jubiiiiii. Det er som oftest den små musvit, der melder sig med sagte pik på ruden. Men ind i mellem kommer den her også forbi, der meget bedre matcher tænkelommer-kortet. Så jeg har haft kortet liggende i vindueskarmen i et par dage i håbet om at kunne snapshotte et skattejagtsbillede. Og i dag lykkedes det. Ovenikøbet på den smukkeste winterwonderland-morgen."

Iben Rouw: "Skattejagt efter ting, der matcher et kort i Genopbyggerne."

Pernille Sonne: "Fra dengang man hørte fed musik på CD"

Nadja Pass: "No 8: Kontakt En hyldest til de venskaber, hvor man er så tæt forbundet, at det føles som om man er to træer, der står så tæt sammen, at kronerne vokser ind i hinanden, og det er umuligt at se, hvor den ene begynder og den anden ender."

Iben Rouw: "It’s a match! Nederdelen er fra dengang, man kunne gå på loppemarked i Nørrebrohallen."

Nina Faartoft: "Dette billede viser i sandhed kollaborative kludetæpper, på hver deres måde. Det bogstavelige kludetæppe er håndsyet, både hvad angår selve quiltningen (altså dén syning, der går igennem alle tre lag i quilten) og det, der kaldes "English paper piecing" (en patchworkmetode, hvor stoffet formes af en papirskabelon, som her var en hexagon). Selve patchworkdelen er bl.a. syet under min yngste søns hospitalsindlæggelse, hvor jeg vågede over ham med nål og tråd i hånden, og der er desuden mange samtaler syet ind i stoffet, herunder et væld af lærermøder. Hvert sting blev styret af en hånd, der var omgivet af ord og hændelser og derfor aldrig var alene. Da det kom til selve quiltningen, hvor man syr tre lag stof/pladeuld sammen i en quiltesandwich, var jeg netop selv kommet hjem fra hospitalet efter en operation, der medførte, at jeg ikke kunne støtte på det ene ben. Derfor førte min veninde Stine stofpennen, da der skulle dannes et overblik og tegnes op til de tværgående quiltelinjer. Oven på quilten ligger et andet stykke samarbejdstekstil: Nu hedengangne Moeke Yarns vidunderligt rustikke, rumænskspundne garn, oprindeligt hvidt som fårene, men her farvet med lyng og indigo i den mest forårsforelskede, livsbekræftende grønne farve. Da jeg ikke selv vidste noget om plantefarvning, fik jeg hjælp af min plantekyndige veninde Merete til at få præcis dén nuance af grøn, jeg drømte om. Også her blev hver maske strikket af hænder, der aldrig var alene: I og med at jeg ikke selv kan mønstre et talent for at lave mønstre, er dette samarbejdstekstil et strikdesign af japanske Junko Okamoto, som har kaldt trøjen ”The Twigs”. Forgrenet og forbundet på kryds og tværs. Saftigt som en forårsgren, levende, organisk. Sådan er samarbejde for mig."

Nadja Pass: "Da jeg købte denne amaryllis, havde jeg endnu ikke fået ideen til Genopbyggernes skattejagt. Men nu hvor den pludselig er sprunget ud matcher den jo No 41 Erindring helt utroligt smukt"

Helle Krog-Meyer: "Bekvemt og bekymrende"

Nadja Pass: No 15 ENGAGEMENTSTRAPPEN Den indre jubel over alle de samtaler om alt fra optik og prismer til krydsbestøvning, læggekartofler og håndarbejde, der automatisk opstod, da Otto (5år) fandt bunken med Genopbyggerkort og begyndte at spørge ind til de mange fine illustrationer fra gamle andkuelsestavler. Og jeg om formiddagen lidt forgæves havde forsøgt at forklare “tværsnit”, da vi så på kort No 15 med sneglehuset og engagementstrappen. Og vi så samme eftermiddag fandt denne skjulte skat på stranden ved Fynshoved.

Iben Rouw: "Kort no. 14: Mikrohandlinger. Hver af de 20 planter får et lille skvæt vand"

Nadja Pass: Gæst, der slet slet ikke blev forskrækket, da jeg udbrød “Hold it right there, du matcher mit kludetæppekort”

Nina Faartoft: "Challenge accepted! Inkl. nevøregnbue"

Nadja Pass: "Kort No 4: Hverdagseventyr Døren går op, og vintereventyret vælter ind med så stor strålekraft, at bagsiden skinner gennem kortet."
Nadja Pass: "Lige ved mit nye hus i Kerteminde står der en alle med gamle træer, der matcher No20 Cyklus. Jeg følte mig kun lidt skør, da jeg første gang havde et kort med på tur i mit nye nabolag"

Nadja Pass: Fragment af Anja Baches forunderlige cementværk, der matcher sneglen på No 16 Omveje-kortet

Mette Lindgren Heide: "Har taget en feriedag - midt i hele altet. Kortet var passende og uret skal ikke på idag."