Første udgave af startsættet udkommer i “limited edition” lige op til jul 2020. Skabt af en lille gruppe Genopbyggere, fordi vi så gerne vil skabe fundamentet for en fremtid - og fordi vi tror på, at den fremtid starter med de samtaler vi har med os selv og hinanden lige nu. Og støttet af enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, der også drømmer om at genopbygge et bedre samfund end det, vi kom fra.

Genopbyggerne er i sig selv et eksempel på en ide og en organisation, der er opstået i kølvandet på coronaen. Vi har så meget lyst til at gøre en forskel sammen med dig - men vi har kun råd til at gøre det, hvis tilstrækkeligt mange støtter os ved at forudbetale bøgerne, inden vi trykker dem.

Derfor håber vi, at du vil støtte os - og er du økonomisk ramt af coronaen er vi også taknemmelige, hvis du hjælper med at sprede ordet.

I

Fra tanke til handling

Det er ikke svært at få en god ide. Det svære er at udvikle den fra tanke til handling - og holde fast, selv når det bliver svært. Derfor er det en væsentlig del af Genopbyggerne, at vi hjælper og støtter hinanden undervejs som en del af fællesskabet. Men vi kan gøre endnu mere end det - vi kan mødes til masterclasses, lejrskoler og løsningslaboratorier og arbejde koncentreret på ideudviklingen.

Her er nogle bud på, hvordan du kan blive en del af et udviklingsforløb - uanset om du er en enkelt person eller del af en større organisation.

Enkeltpersoner

Masterclass i Genopbyggeri

Genopbyggernes masterclasses er en hel dag fuld af inspirationsoplæg, samtalesaloner og ideudviklingsøvelser. Deltagerne arbejder hver især på at udvikle den ide, der ligger dem mest på sinde, så alle er sikre på at komme hjem med noget, der er relevant for netop dem. Da deltagerne kommer fra vidt forskellige brancher og sektorer, er det en væsentlig del af undervisningen, at der opstår en faglig krydsbestøvning og netværksdannelse i løbet af dagen, så alle går hjem markant klogere på genopbygningen rundt om i samfundet.

Der bliver i alt 6 masterclasses i 2021 fordelt på Københavnsområdet, Fyn og Midtjylland. Man vælger frit mellem datoerne.

Make It

Genopbyggernes Lejrskoler

Genopbyggernes Lejrskoler er 3 dages koncentreret inspiration og ideudvikling. Her underviser Nadja Pass i Genopbyggernes grundmetoder, sætter samtaler igang mellem deltagerne og sparrer på ideudviklingen. Samtidig får tankerne lov at marinere på vandreture, ideerne gnistrer henover lejrbålet, og hver aften inspirerer en hemmelig gæst deltagerne med indslag fra kulturens eller videnskabens verden.

Lejrskolerne foregår i dejlige rammer på steder, der kræser om forplejningen, og man sover i enkeltværelse. De endelige steder besluttes først, når vi kender antallet af deltagere på de enkelte datoer og de coronahensyn, det eventuelt kræver.

Der bliver i alt tre lejrskoler fordelt på Sjælland, Fyn og Midtjylland i 2021, og der bliver frit valg mellem datoer og steder.

Bestil plads

Pakker til organisationer og virksomheder

Løsningslaboratorium

Et løsningslaboratorium er en hel dag, hvor 30 nøje udvalgte personer mødes for at udvikle på deres bedste ideer. Deltagerne er sammensat på tværs af organisationen, et partnerskab eller et samarbejde og repræsenterer vidt forskellige viden og fagligheder. I løbet af dagen arbejder de hver især på at udvikle netop den ide, der set fra deres perspektiv vil kunne gøre den største forskel i organisationen - og undervejs sparrer de med hinanden for at kvalificere ideerne og styrke netværket på tværs af teams og fagligheder.

Nadja Pass har stor erfaring med metoden som hun har udviklet som en del af arbejdet med Samfundslaboratoriet Borgerlyst. Hun har blandt andet planlagt løsningslaboratorier for Miljøministeriet, Fødevarestyrelsen, Egmont Fonden, Arla Fonden, Lejerbo og en række kommuner. Som en del af denne pakke, har I direkte kontakt med Nadja under planlægningen af løsningslaboratoriet, og det er også Nadja, der underviser, faciliterer samtalerne undervejs og bidrager til ideudviklingen.  

Pakken indeholder desuden;
- Deltagelse for 2 medarbejdere i en af Genopbyggernes lejrskoler forud for løsningslaboratoriet, så vi sikrer, at laboratoriet bliver så relevant som muligt.

- 200 sæt bøger og spil med mulighed for at købe ekstra eksemplarer til særpris.    

Løsningslaboatoriet kan foregå hvor som helst i Danmark. Transport, lokaler og forplejning er ikke inkluderet.

 

 

Startpakke

Startpakken gør det nemt for organisationen selv at træne og implementere Genopbygger-tankegangen. Her deltager 2 medarbejdere i en masterclass, der lærer de basale Genopbygger-metoder, begreber og modeller, så de kan gøre det til en naturlig del af organisationens hverdag. bringe dem videre ud i om ”Genopbygningsværtskab” for 2 personer. Samtidig får de hver et sæt materialer de kan bruge til at holde de første genopbygningsarrangementer i organisationen.  

Pakken indeholder desuden

50 sæt bøger og spil med mulighed for at købe ekstra eksemplarer til særpris, hvis bestilling afgives inden trykstart.

Der bliver i løbet af 2021 afholdt 6 masterclasses fordelt på København, Fyn og Midtjylland. Alle afholdt i dejlige rammer, der kræser om forplejningen. Deltagerne vælger frit mellem steder og datoer.

Make It

Pakke til dannelsesinstitutioner

2 lærere på masterclass i genopbygger-tilgangen og værtskab.  

30 bøger + mulighed for at købe ekstra eksemplarer til særpris. 

300 sæt spillekort til eleverne + mulighed for at købe ekstra sæt til særpris. 

Make It

Bog&Spil-pakke

Forudbestilling af 300 sæt bøger og spil. Mulighed for at købe flere eksemplarer til særpris ved bestillingen inden XX.