I en tid, hvor nyhedsstrømmene er præget af krige, kriser og inflation raser, håber jeg Genopbyggerne kan hjælpe os med at flytte fokus fra alt det tunge og triste, der starter med BE- BEsparelser, BEskæringer, BEgrænsninger og alle de deraf følgende BEkymringer.
Til alt det, der starter med GEN- . GENfortælle, GENopdage, GENopfinde, GENopdyrke. GENopbygge. Som rummer kimen til så mange fine fællesskaber. Så meget livsfylde. Og ikke mindst til GENfortryllelsen af verden.
"Nok er vi fattige, men vi behøver ikke at være dumme", sagde kronprinsen, da Danmark gik bankerot i 1813. Året efter sikrede en ny skolelov, at alle børn fik ret til at gå i skole. Hvordan kan vi i dag komme længere med investeringer end besparelser?"
Vi lever i urolige tider. Og hvor jeg oprindeligt skabte Genopbyggerne for at inspirere os til at nytænke, forbedre og genfortrylle verden i kølvandet på pandemien, forekommer det i disse dage mindst lige så vigtigt at fortsætte samtalerne set i lyset i krig, krise og inflation.
For når man følger nyhedsstrømmen kommer man hurtigt til at fokusere på alt det tunge og triste, der starter med BE- BEsparelser, BEskæringer, BEgrænsninger og alle de deraf følgende BEkymringer.
Mens der er langt mere håb, trøst og inspiration at hente i at huske os selv på, at de mange kriser også altid rummer en chance for at lære en masse, ændre vaner og nytænke alt det, der under mere velkendte omstændigheder ville have været urokkeligt. Alt det, der starter med GEN- . GENfortælle, GENopdage, GENopfinde, GENopdyrke. GENopbygge... GENFORTRYLLELSE
Lad os GENfortælle historierne om skoleloven, der blev til i kølvandet på en statsbankerot. Om de fremsynede borgere og embedsfolk, der efter koleraepidemien i 1853 fredede de københavnske volde i stedet for at lade boligspekulanterne bebygge dem tæt, så vi den dag i dag kan nyde striben af grønne parker og søer midt i byen. Om hvordan man fra 1920'erne og frem fra offentlig side investerede i godt dansk design på rådhuse og skoler, der ikke alene sikrede opbygningen at vores stolte designtradition, men også dannede de kommende generationer i designfornemmelse og kvalitetsbevidsthed.
Om alle de gange, hvor generationerne før os formåede at tænke langsigtet.
Lad os GENopdage meningen med de samfundsbærende institutioner og demokratiet. Og lad os turde GENopfinde dem i nye former, så de igen får mulighed for at blomstre. Fremfor enten at lave lappeløsninger eller beskære dem til ukendelighed.
Lad os GENopdyrke de gamle husråd om, hvordan man genanvender tøj og ting. Tryller rester, gryn og bønner om til gastronomi. Dyrker vores egen mad. Og går på jagt efter små eventyr i vores egen baghave. Det er virkelig tiltrængt for klodens skyld - men det rummer også kimen til masse af jordforbindelse, kreativitet og livsfylde.
Og lad os GENopbygge sammen. Lad os tro på, at det nytter, når vi hver især bibringer samfundet, fællesskaberne og fremtiden vores særlige viden, livserfaringer, tid, omsorg og opmærksomhed.
Selvfølgelig skal der være plads til bekymringerne. Men i stedet for at lade dem tynge os alt for meget, kan vi i stedet bruge dem som en løftestang til sammen at gøre alt muligt godt og vigtigt. Det kan i sig selv være ret opløftende.