Samtidens Akademi bygger på et løst koblet fællesskab. En struktur, der på én gang fungerer som en samlende ramme, hvor en masse meget selvstændige individer på en gang har frihed nok til at gøre tingene på deres måde og fleksibilitet nok til at gøre det, så det passer ind i deres vidt forskellige hverdage og prioriteringer. Og får alle fordelene af at handle i flok.

Først og fremmest handler vi sammen af idealistiske årsager. Vores ideer og initiativer ligger os så meget på sinde, at vi gerne vil have dem til at sætte så stort et aftryk som muligt. Det kan vi bedre opnå, når vi hjælper hinanden med at føre projekterne ud i livet, puljer vores kompetencer og løfter i flok.

Men der er også en pragmatisk side af handlefællesskabet. For selvom vi kan komme langt med bytteøkonomi, bruger de fleste af samtidens gode hoveder uforholdsmæssigt meget tid og energi på administrationsomkostninger, vi med fordel ville kunne pulje. Inspireret af andelstanken vil vi kunne opnå stordriftsfordele på de ting, vi alle sammen har brug for, men hvor vi står i håbløse forhandlingssituationer, når vi handler alene. Sammen vil vi kunne opnå bedre forsikrings- og pensionsordninger, tilbud på det udstyr, vi skal bruge til at føre vores ideer ud i livet. Uden mad og drikke duer heltene ikke, og alt for mange gode initiativer strander på de økonomiske udfordringer eller mængden af administration. Sammen kan vi hjælpe hinanden til at frigive mest muligt tid, økonomi og energi til at koncentrere os om det, vi er bedst til - og dermed i sidste ende gøre en større forskel i samtiden.

Atomkernelogikken

For at opnå denne kombination af individuel frihed og fælles handlekraft, ser vi på Samtidens Akademi alle vores initiativer som en slags atomkerner. I midten er den ide, løsning, udfordring eller ambition, vi samles om - med nogle klart definerede grundværdier og præmisser, så alle involverede ved præcis, hvad de siger ja til, hvad vi forventer af hinanden og hvad det kræver at være med. I banerne rundt om kernen følger vi hvert vores eget forløb. Præcis på den måde, der passer os hver især bedst. Når vi stempler ind i fællesskabet ved vi præcis, hvad der forventes af os - men ellers kører vi vores eget løb og er sikkert også med i flere andre fællesskaber.

Hvert initiativ følger sin egen engagementstrappe, så det vil variere, hvem der er den eller de primære initiativtagere, der skræddersyr rammerne og ambitionerne for projektet, så det passer til netop den udfordring, initiativet er sat i verden for at løse - og så alle potentielle deltagere og medudviklere ved, hvad der forventes af dem. Alle andre byder ind med det, de er bedst til i det omfang, der er brug for og lader sig gøre - men bruger selv størstedelen af deres tid og energi på deres egne projekter.

Samtidens Akademi er i sig selv en atomkerne blandt mange andre

Samme billede gælder i meget stor skala også for selve Samtidens Akademi. Her er det akademiet, vi samles om. Rektor skaber rammerne, mens alle andre, der har lyst til at bidrage følger deres egne baner, der strejfer Akademiets atombaner med jævne mellemrum - men ellers koncentrerer de sig om deres egne projekter. Nogle er tæt tilknyttet, andre mere sporadisk - og akademiets atomkerne kan også nemt strejfe andre større organisationers atombaner for at pujle kompetencerne på forskellige initiativer.