Model, der hjælper initiativtagerne til at udvikle nye projekter og invitere andre til at deltage i projektet.

Hvert trappetrin beskriver forskellige måder, man kan deltage på med forskellige grader af ansvar og engagement. Trinene beskriver desuden de forskellige motivationsfaktorer, der inspirerer andre til at deltage i projektet på hver deres præmisser.

Samtidens Akademi er i høj grad bygget op over engagementstrappen, der er et af de stærkeste redskaber, Andreas Lloyd og Nadja Pass udviklede under deres samarbejde om Samfundslaboratoriet Borgerlyst. Du kan læse meget mere om engagementstrappen - og hvordan den skaber de optimale rammer for medudvikling - her >>

I sin enkleste form ser engagementstrappen sådan her ud:

Illustration af Kristian Eskild Jensen fra bogen "Borgerlyst - mere handlekraft i hverdagen"

Nok er Nadja Pass initiativtageren, men underviserne og kommissionsformændene er helt uundværlige medudviklere - og uden nogen deltagere på kurserne, i værkstederne, i samtidskommissioner og på udflugterne var der heller ikke meget sjov ved det. Tilskuerne er dem, der nysgerrigt følger vores sider. Måske kommenterer på vores opslag i ny og næ, mens de venter på, at der måske engang dukker et kursus op, der lige er noget for dem. Måske kommer de aldrig til et eneste arrangement, men de er med i tanken og hepper på sidelinjen.

Previous
Previous

Eksperiment

Next
Next

Eudaimonia