PROJEKT-ARKÆOLOGI
En gang imellem falder jeg over billeder, blogindlæg, Facebook-minder eller gamle materialer i gemmerne, der bringer helt nye perspektiver og dybder frem i mine aktuelle projekter, fordi jeg opdager, hvor og hvornår vigtige tanker blev sået, hvad jeg lærte undervejs og hvordan ideerne har udviklet sig fra strøtanker til handling.
I gamle dage kaldte man det et "papertrail" - nutildags flimrer "gemmerne" rundt i mange former og på mange platforme. Jeg kan godt begræde, at det er langt mere uhåndgribeligt, men jeg værdsætter til gengæld, at det er en langt mere levende del af min livsbibliotek, fordi fordi der pludselig dukker uventet "Facebook-minde" op eller jeg støder på et billede, mens jeg egentlig ledte efter noget helt andet i de digitale arkiver.
OG JEG TROR DET ER VIGTIGT, AT MAN MED JÆVNE MELLEMRUM GENBESØGER DE PROCESSER OG ERFARINGER, DER HAR LEDT FREM TIL NYE STORE IDEER.
Dels fordi det hjælper en til at huske, hvad der egentlig var meningen med det hele, når hverdagens begrænsninger begynder at melde sig og man må skære til og skære fra. Dels fordi det er vigtigt at minde sig selv om, at rigtigt gode ideer sjældent opstår ud af det blå. De opstår typisk i krydsfeltet mellem en masse erfaringer, man har gjort sig tidligere. Læst, undersøgt, afprøvet, fejlet, afprøvet igen...og i samspillet med andre, der tænker og bibringer noget andet end en selv.
Et meget konkret eksempel på noget, der satte en masse projektarkæologiske tanker igang var, da jeg forleden dag i jagten på noget helt andet, faldt over et 3 år gammelt udgave af Sproglaboratoriet på P1, hvor Helle Solvang og jeg taler om vores første store fælles eksperiment: Samtaledøgn om Danmark.
Efter et år, hvor tonen i debatten var blevet voldsomt skærpet ovenpå angrebet på Krudttønden og Synagogen, under flygtningekrisen og folketingsvalget, og alle havde påberåbt sig at vide, hvad der var "rigtigt dansk", syntes vi, der var behov for at mødes på tværs af fløje, ståsteder, generationer og fagområder for at tage hul på de grundlæggende spørgsmål om, hvad det egentlig er for et Danmarks, vi drømmer om.
Så vi udråbte den 4. marts 2016 til "Samtaledøgn om Danmark", hvor så mange som muligt skulle finde sammen til samtalesaloner landet over og dele den samme samtalemenu. Helle og jeg havde selv samlet 100 samfundsstemmer, forskere, tænkere, praktikere og kunstnere i Tårnet på Christiansborg - og lavet materialer, der gjorde det nemt for alle andre at holde samtalesaloner, der hvor de selv befandt sig. Og dét gjorde de: rundt om i hele landet var der samtalesaloner i private hjem, klubhuse, teatre, menighedshuse og biblioteker.
OG SÅ ER DET FØRSTE STORE PROJEKT-ARKÆOLOGISKE SPØRGSMÅL, HVAD DER VAR GÅET FORUD FOR, AT VI FIK IDEEN TIL DET OG MAGTEDE AT GENNEMFØRE DET
Det var for Helles vedkommende - blandt meget andet - hendes mangeårige virke som radiovært, hvor hun i P1-programmet Vita gennem mange år var blevet meget klogere på ildsjælenes anatomi, i Sproglaboratoriet havde skærpet sin fornemmelse for sprogets, debattens og ordenes betydning og gennem en større udforskning af, hvordan guldalderen opstod i kølvandet på statsbankerotten i 1813. Og ikke mindst mange års værtstræning gennem Art of Hosting og som værtinde på mange af DRs store arrangementer.
Og for mit eget vedkommende helt grundlæggende essensen af mit speciale om motivationsretorik og Andreas Lloyd og mit arbejde med Samfundslaboratoriet Borgerlyst og Samtalesaloner. Men mere specifikt, var jeg også meget inspireret af et eksperiment, Andreas havde lavet mens jeg var på orlov på Cuba, som han kaldte "Det fælles bedste", hvor han sammen med Sandra Villumsen havde lavet samtalemenuer, folk kunne holde samtalemiddage om over hele landet.
Jeg kunne vildt godt lide tanken om "det distribuerede værtskab" og arbejdede videre med den til "Samtalesøndag om tillid", der kort efter terrorangrebet prøvede at få folk med forskellige ståsteder til at tale tillidsfuldt sammen. Og ikke mindst "Forsamlingen # 1 om langtidsholdbar flygtningehjælp", hvor jeg samlede en masse af nøgleaktørerne under flygtningekrisen og en masse eksperter, der kunne støtte dem i deres virke - og livetransmitterede det, så folk over hele landet kunne holde deres egne forsamlinger.
Og til Samtaledøgn om Danmark flettede Helle og jeg så det hele sammen til ét kolossalt landsdækkende eksperiment. Som altid med uundværligt grafisk design fra fantastiske Jan Rasmussen, der nu gennem snart 20 år har været manden bag de fortryllende visuelle udtryk på alle mine projekter. Og med kyndig hjælp fra Katrine Emme Thielke nåede samtalerne også langt ud på de sociale medier, hvor det var utroligt rørende at se billeder fra alle de vidt forskellige arrangementer over hele landet.
Det var det vildeste døgn, som alle os, der var med, lærte helt utroligt meget af, som vi har brugt ivrigt siden.
SÅ DET NÆSTE STORE SPØRGSMÅL ER, HVORDAN VI SIDENHEN HAR BYGGET VIDERE PÅ SAMTALEDØGNET.
For det har vi på utroligt mange måder. Meget konkret fik vi kort efter en stor opgave for Kulturministeriet, der handlede om at tage landet rundt for at starte flere samtaler om Danmark.
Helle og jeg har lavet en masse fælles arrangementer på Kulturmødet på Mors, og blev nomineret til ArtBeat-prisen for vores "lykkeposekoncept", hvor vi skabte samtaler mellem kulturpersonligheder og kulturmødets gæster i private hjem i Nykøbing Mors.
Hele sidste efterår var vi en del af en arbejdsgruppe, som Folketingets Præsidium havde bedt om at udvikle bud på, hvordan vi kan skabe nye samtaler og forbindelser mellem borgerne og politikerne på Slotsholmen. Her arbejdede vi tæt sammen med arkitekter og landskabsarkitekter for at udvikle optimale nye mødeformater og samtalerum.
Så er der alle de nye kombinationer af Samtalesaloner og Helles Syngesaloner og masterclasses vi efterhånden har holdt sammen på Samtidens Akademi.
Og så er der pudsighederne. Som for eksempel, at det var først da jeg her til morgen genhørte programmet, at det gik op for mig, at jeg allerede dengang var så optændt af ideen om "Samtidighed", at det website, vi delte videoerne på bagefter hed "samtidige.dk" - hvilket i høj grad er den tænkegang, der sidenhen formede sig til det, der i dag er Samtidens Akademi...
Men mest af alt er der taknemmeligheden over alle de fantastiske mennesker fra hele landet, vi lærte at kende gennem Samtaledøgnet. Mennesker, der kom, da vi kaldte. Bakkede op, deltog, åbnede deres hjem, spredte budskabet, snakkede med - hvoraf mange er blevet en del af vores kreds, som vi i dag udvikler alt muligt nyt sammen med i forskellige konstellationer.
Og i bund og grund er det nok den følelse af taknemmelighed, der tydeligst stråler i mindernes juvelskrin, hver gang jeg kaster mig ud i projekt-arkæologiske udforskninger. Det er alt jeg har lært og glædet mig over i samspillet med mine nærmeste samarbejdspartnere og medudviklere. Og taknemmeligheden over alle dem, der har bakket op undervejs.
*****
Radioprogrammet, der satte alt det her igang, kan man høre en lille uges tid endnu - indtil det falder for DRs (iøvrigt uforståelige) 3-års-frist: https://www.dr.dk/radio/p1/sproglaboratoriet/sproglaboratoriet-2016-03-04
Og skulle du få lyst til en lille samtale om Danmark, kan du stadig finde alle materialerne her https://samtalesalonomdanmark.dk - og de er ikke blevet mindre vigtige at få talt ordentligt og åbent om...