Håndarbejde, Håndgribelig, Håndværk

Se Analog >>

Hvilket håndværk har du altid drømt om at lære?

Hvad er dit yndlingsmateriale?

Hvilke redskaber ligger godt i hånden på dig?

Hvilke af dine håndgerninger er du mest stolt af?

Hvem har du været i mesterlære hos?

På Samtidens Akademi går vi meget ind for at bruge vores hænder. Faktisk går vi i det hele taget meget ind for at genopdage og genopdyrke de dele af vores anatomi, der ikke har med skærme at gøre. Vi er på ingen måde teknologiforskrækkede, men vi bryder os heller ikke om at mærke, hvor forkrøblede vores kroppe og sanser på få år er blevet.

Vi savner materialefornemmelsen. Det 3-dimensionelle. Det taktile. Vi længes efter det analoge, efter at lave, bygge og skabe noget sammen. Efter at være i mesterlære hos dem, der er bedre til at strikke, lave mad, reparere, bore, lodde, passe planter end os selv. Vi savner at sysle sammen. At træne vores fingerfærdighed og vores fingerspidsfornemmelse.

Fordi det er forbundet med masser af fornøjelse. Men også fordi vi har brug for noget håndgribeligt i en verden, hvor alt er flygtigt og under konstant forandring. Fordi vi ikke synes det er nok, hvis vores liv, byer og hverdage om få år ender med at se sådan her ud:

 

Previous
Previous

Hverdage, Hverdagsmager, Hverdagsaktivisme

Next
Next

Iltløst Hul