Header_pattern2.png

Det er tid til forundring og forandring

Prisbelønnet samtalespil

Genopbyggerne er spillet,
der inspirerer os til at nytænke vores vaner, hverdage, liv og drømme for samfundet.
Her starter samtalen om
vor tids vigtige spørgsmål.

Vi lever i en ganske særlig tid.

En skræmmende tid.
Men også en meget smuk tid,
fordi vores hjerter og hjerner står åbne.

Vi står over for en historisk chance.
For når intet er, som det plejede,
bliver vi nødt til at tænke nyt.

Vi har alle lige oplevet, hvor meget
vi formår at forandre
vores vaner og tankegange, når det gælder.

Så vi har alle muligheder for at designe nye vaner,
hverdage og måder at være sammen på.
En mere bæredygtig verden.
Liv, der kan blive meget bedre end dem, vi kom fra.

Vores tid er Genopbyggernes tid.

Det er tid til at bringe det bedste frem i os selv og hinanden.
Og Genopbyggerne hjælper os hver især til at tage fat der,
hvor vi kan gøre den største forskel.

Hvorfor?

“Jeg har arbejdet med borgerlyst, tidsånd og handlekraft i over 20 år. Men jeg har aldrig før oplevet, at der var så dyb en klangbund for at skabe de nødvendige forandringer.

Efter coronatiden har alle fået førstehåndserfaringer med at ændre vaner og tænke i nye baner. Der er ingen grund til at vende tilbage til det, vi plejede at gøre, hvis det ikke fungerede optimalt.

Vi kan lige så godt benytte os af lejligheden, pulje kræfterne og få det bedst mulige ud af det.”

Nadja Pass, Initiativtager til Genopbyggerne

Genopbyggerne LIVE

Genopbyggerne samles jævnligt til spilleaftener, masterclasses, samtalesaloner og løsningslaboratorier.
Til lejrskoler og skattejagter for voksne.

Her er et par snapshots fra vores tidligere arrangementer:

Nogle gange foregår det virtuelt,
så alle nemt kan være med.
Meget foregår på Lundsgaard Gods ved Kerteminde,
hvor arrangementerne kan foregå midt i naturen og oppe i Genopbyggernes Tankekatedral.
Og alt muligt andet bliver skabt i samarbejde med museer, biblioteker og oplysningsforbund rundt om i hele landet.

Ofte opstår mulighederne ret spontant,
så det bedste du kan gøre for at følge med er at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Genopbyggernes faglige sammenskudsgilde

Genopbyggerne er skabt af et lille løst koblet - og 100% uafhængigt - fællesskab.

Hver især bibringer vi Genopbyggerne alt,
hvad vi har lært og kært.
En slags byggelegeplads for voksne, hvor vi sammen med alle vores faglige legekammerater benytter enhver lejlighed til at gøre os umage, eksperimentere, ventilere hjernerne og udfordre hinanden.

I galleriet ovenfor kan du se nogle snapshots fra udviklingsprocessen - helt fra Nadjas allerførste skitser til den intense produktionsperiode under coronanedlukningerne til de mange knopskydninger…

Nadja Pass i Kulturhus Anexet (2).jpg

Genopbyggernes Tankekatedral

På Lundsgaard Gods ved Kerteminde kan du vandre rundt mellem de 50 Genopbygger-kort i gigantisk version.
Tankekatedralen er også den optimale ramme om ideudviklingsprocesser, samtalesaloner og løsningslaboratorier, der kan sætte godt gang i genopbygningen.

5_pattern.png